Hønerx48(r cue h
Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi. Han bliver i Snorre Sturlasons Yngre Edda kaldt Den tavse as. En anden af guderne, Vidar blev også kaldet den tavse. Denne guddom er meget vanskelig at tolke, da han mest optræder i baggrunden af to af de vigtigste myter.[1] I Ynglingesaga, her fortælles det, at han sammen med Mimer blev udleveret som gidsler til vanerne som led i fredsslutningen efter krigen mellem aser og vaner. Aserne havde bildt vanerne ind, at Høner ville være en beslutsom og god leder. Og vanerne udvekslede dem derfor med deres bedste mænd, Njord og Frej, der sammen med Freja siden boede i Asgård. Da vanerne opdagede at han intet kunne uden Mimer, halshuggede de Mimer. Den anden myte genfortælles i digtet Völuspá. Her berettes det, at Høner var involveret i skabelsen af de første mennesker, Ask og Embla:
|
|
I Gylfaginning er det Odins brødre Vile og Ve, der tog del i skabelsen af mennesket. Da Snorre Sturlason selv kendte Völuspá er det muligt, at Høner var et andet navn for Vile. I Völuspá fortælles det også at Høner som en af de eneste guder ville overleve Ragnarök.
Høner nævnes også i skjaldedigtet Haustlöng heltedigtet Reginsmál.
Folke Ström har foreslået at han er en hypostase af Odin. Denne teori bygger på, at han beskrives som Odins følgesvend og samsidder, dvs. han er Odins fortrolige. Ligesom det er ham der Giver Ask og Embla óðr (inspiration), noget der ellers er Odins domæne.[4]
Moderne referencer[redigér | redigér wikikode]
Hoenirkrateret på Callisto er opkaldt efter ham.
Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ Ström (1985) s. 186
- ^ Völuspá, normaliseret af Guðni Jónsson
- ^ Vølvens Spaadom, oversat af H.G. Møller
- ^ Ström (1985) s. 187
Litteratur[redigér | redigér wikikode]
- Ström, Folke (1985); Nordisk hedendom; Tro och sed i förkristna tid, Akademiförlaget ISBN 91-24-16206-X
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
